• Bestyrelsen

HEJ! VI BEGYNDER SNART AT RENOVERE FALDSTAMMER OG GRENRØR I JERES EJENDOM. (6 ugers varsel)


Efterfølgende bliver lagt op på vegne af Proline, som varetager renovering af vores faldstammer.

Vi har efter aftale med foreningen fået opgaven med at renovere faldstammer og grenrør i din ejendom med vores patenterede teknik Proline-metoden. En af fordelene ved denne metode er, at generne for jer beboere bliver så lille som mulig. Vi har dog brug for at komme ind i din lejlighed på visse tidspunkter under arbejdets gang.

For at du er godt informeret og at arbejdet skal køre så smidigt som muligt, informerer vi dig af flere omgange jo tættere vi kommer på arbejdets udførelse. Du vil således også blive adviseret ca. 14 dage før, 3 dage før og lige inden opstart på arbejderne. Derudover vil der også blive adviseret om en dag hvor vi kommer og for-registrerer forholdene i din lejlighed.

Det er meget vigtigt, at vi får adgang til din lejlighed, da vi har brug for at komme ind i samtlige lejligheder i en opgang på samme tid, for at kunne udføre vores arbejde. Det er helt i orden, at du opholder dig i din lejlighed, mens vi udfører arbejdet.

Det er ligeledes vigtigt, at du ikke bruger afløbet, mens vi udfører vores arbejde, da dette vil medføre at dele af arbejdet skal laves om. Det vil indebære store og unødvendige ekstraomkostninger for den, som har brugt afløbet.

Arbejdet begynder med, at vi går ind i hver enkelt lejlighed, ca. 2-4 lejligheder per dag, og afmonterer toilet og vandlås for at kunne rense og tørre tilgangsrørene og faldstammen. Dernæst støber vi nye rør indeni de gamle rør med en styrenfri plastik som er hærdet inden arbejdsdagens slut. Til sidst på dagen påmonterer vi toilet og vandlås og rydder op efter os.

Da vi bruger opløsningsmiddel til rengøring af vores værktøj samt plastik til støbning af de nye rør, beder vi jer om at undgå rygning og åben ild indendørs mens arbejdet pågår. Lugten af vores plastik kan være generende for allergikere. Lugten er dog kun kortvarig og forsvinder hurtigt efter en kort udluftning.

Vores arbejde med at støbe nye rør kræver, at afløbene er lukkede mellem ca. 08.00 og ca. 17.00. Men toilet, bad og køkkenvask vil kunne benyttes udenfor dette tidsrum.

Al personale, som udfører Proline-metoden, kommer fra Proline og kan fremvise legitimation. I finder mere information om os og vores metode på www.prolineas.dk.

VIGTIGT

Er der hund eller kat i lejligheden, beder vi Dem venligst sørge for at disse ikke opholder sig i samme rum som vores personale, da vi under vort arbejde har behov for at døren til opgangen er åben i den lejlighed vi arbejder i.

Startdato: 27. august 2018 i opgang 1

Prolines kontaktperson: Cem A Holum Tlf. 27586810 Henrik Sørensen Tlf. 27585610

Ejendommens kontaktperson: Peter Silberg: mail: peter@blaabaerhaven.dk


228 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Ordinær generalforsamling

Kokkedal, 23. juli 2020 Til medlemmerne i Ejerforeningen Blåbærhaven Blåbærhaven 1-21 2980 Kokkedal Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling Torsdag den13. august 2020 klokken 19:00, I Byengens

Info, april 2020

Til beboerne (English underneath the Danish text) Information om generalforsamlingen. Bestyrelsen afventer regeringens udmelding omkring åbning af Danmark, hvilket betyder at generalforsamlingen vil b