Ref. april 2010


Startside
Indholdsliste
Søgning

Web-kort
Op
Ref. april 2001
Ref. jan. 2002
Ref. april 2002
Ref. april 2003
Ref. april 2004
Ref. april 2005
Ref. april 2006
Ref. april 2007
Ref.ExGen.feb.2008
Ref. april 2008
Ref. april 2009
Ref. april 2010
Ref. april 2011

 

 

Referat af ordinær generalforsamling
i Ejerforeningen Blåbærhaven den 21. april 2010.
 

Den 21. april 2010 afholdtes ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Blåbærhaven i Byengens Selskabslokaler, Byengen 230, 2980 Kokkedal med følgende dagsorden:

 

Dagsorden: 

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
  3. Forelæggelse af regnskab 2008 til godkendelse og fremlæggelse af budget for 2009.
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af formand.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  7. Valg af suppleanter.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

På generalforsamlingen var repræsenteret 50 ejere, heraf 6 ved fuldmagt, med et fordelingstal 248. Det samlede fordelingstal i ejerforeningen udgør 956.

Følgende var repræsenteret:

003, 004, 006, 009, 016, 019, 024, 031, 032, 034, 039, 047, 052, 055, 064, 066, 073, 077, 079, 081, 086, 094, 101, 102, 103, 106, 107, 108, 109, 116, 118, 119, 130, 133, 140, 152, 157, 162, 165, 172, 177, 181, 182, 184, 186, 191,197, 203, 204, 209, 210, 213, 214, 216, 217, 218.

Derudover deltog Henrik Østerskov Christiansen og Lone R. Hansen fra administrationen.

 

Ad. pkt. 1: Valg af dirigent

Næstformand Bo Madsen bød på vegne af bestyrelsen velkommen og foreslog på bestyrelsens vegne Lone R. Hansen som dirigent.

Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter Lone R. Hansen valgtes som dirigent.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at der ifølge indkaldelse af den 29. marts 2010 var lovligt indkaldt, og dermed var generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig.

 

Ad. pkt. 2: Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år

Formanden aflagde på vegne af bestyrelsen årsberetning for det senest forløbne år. Beretningen er vedhæftet nærværende referat som bilag.

Rene Mikkelsen (lejl. 79) oplyste ikke at have kendskab til det i beretning nævnte nøgleskab, men fandt ideen god. Var dog ked af formandens ordvalg om fællesnøgler, da det fik det til at lyde som om ejerne ikke har styr på deres nøgler.

Formanden svarede hertil, at det bestemt ikke skulle forstås således. Bestyrelsen er bekendt med, at det oftest er ved ejerskifter at nøgler bliver væk.

Bente Carlsen (lejl. 94) opfordrede til, at der ikke blev røget i opgange, kældergange og vaskerier som det tidligere er besluttet.

Thomas Bak (lejl.103) gav stor ros til bestyrelsen vedrørende arbejdet med nye indgangsdøre til ejendommen og kunne ud fra egen oplevelse berette om, at det i beretningen nævnte nøgleskab er en rigtig god ting.

Der var sluttelig en kort diskussion vedrørende de nyopsatte varmemålere og deres udseende og funktioner.

Der fremkom ikke yderligere til aflagte årsberetning, hvorefter dirigenten konstaterede at beretningen var taget til efterretning.

 

Ad. pkt. 3: Forelæggelse af årsregnskab 2009 til godkendelse og fremlæggelse af budget 2010

Bestyrelsesmedlem Kim Knudsen fremlagde på vegne af bestyrelsen regnskab 2009 i hovedtal til godkendelse, og nævnte de store grupper som indtægter, ejendomsomkostninger, vedligeholdelse og administrationsomkostninger.

Til posten ejendomsomkostninger nævntes blandt andet posten til gager og sociale ydelser samt de til ejendomsomkostningerne tilhørende noter.

Til note 3 (årsregnskabets side 10) reparation og vedligeholdelse nævntes såvel det budgetterede som det realiserede for 2009. Afvigelserne skyldtes endnu ikke igangsatte projekter.

Bestyrelsesmedlem Kim Knudsen gennemgik kort note 4 (årsregnskabets side 11) angående nyanskaffelser.

Til administrationsomkostninger (årsregnskabet side 7) nævntes blandt afvigelserne blandt andet posterne som opgavehonorarer til bestyrelsen, hvor der er forbrugt kr. 42.500,- mod budgetteret kr. 75.000,-.  Der er samlet for administrationsomkostninger for 2009 realiseret kr. 655.362,- mod budgetteret kr. 788.000,- Endvidere nævntes fald i udgift til forsikring.

Under ejerforeningens balance (årsregnskabets side 8 og 9) nævntes ejerforeningens bankindestående på ca. kr. 2,5 mill.

Sluttelig oplyste bestyrelsesmedlem Kim Knudsen, at der for 2010 er budgetteret med et underskud på ca. kr. 1,2 mill.

Thomas Bak (lejl. 103) ønskede oplyst, at såfremt den forhåndenværende egenkapital bliver brugt, hvorledes bestyrelsen så vil finansierer fremtidige projekter – ved kontante indbetalinger eller via fællesbidraget.

Bestyrelsesmedlem Bo Madsen oplyste at dette vil ske via fællesbidraget.

 

Der fremkom ikke yderligere til årsregnskab 2009 eller de fremlagte budgetter, hvorefter dirigenten konstaterede, at årsregnskabet 2009 var enstemmigt vedtaget og budgetterne taget til efterretning.

 

Ad. pkt. 4: Indkomne forslag

Dirigenten oplyste, at der ikke var modtaget nogen forslag, hvorfor punktet udgik.

 

Ad. pkt. 5: Valg af formand

Formand Susanne Sønderstrup valgt i 2008 for en toårig periode var på valg. Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter Susanne Sønderstrup blev valgt for en toårig periode.

 

Ad. pkt. 6: Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Bo Madsen valgt i 2008 var på valg, men havde tilkendegivet ikke at være villig til genvalg.

Bestyrelsesmedlem Kim Knudsen valgt i 2009 for en toårig periode havde meddelt bestyrelsen, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Bestyrelsessuppleant David Christensen havde oplyst til bestyrelsen at være villig til valg til en bestyrelsespost.

Bestyrelsen havde fra Peter Silberg (lejl. 175) fået tilkendegivelse om, at denne var villig til valg til bestyrelsen. Peter Silberg var ikke selv til stede på generalforsamlingen.

Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter David K. Christensen blev valgt for en toårig periode, og Peter Silberg blev valgt for den resterende periode på et år.

Formanden oplyste, at der vil ske en opdatering af præsentationsmaterialet for den valgte bestyrelse på ejerforeningens hjemmeside.

Bestyrelsesmedlemmerne Kurt Simonsen og Søren Mogensen valgt i 2009 for en toårig periode var ikke på valg.

 

Ad. pkt. 7: Valg af suppleanter

Bestyrelsessuppleant David K. Christensen valgt i 2009 for en etårig periode var nu valgt til bestyrelsen, og bestyrelsessuppleant Carl Lundqvist ligeledes valgt i 2009 for en etårig periode havde tilkendegivet at han ikke ønskede at genopstille.

Bestyrelsen foreslog i stedet for valg af Maibritt Jacobsen (lejl. 30) og Lotte Sejr-Petersen (lejl. 184). Maibritt Jacobsen var ikke til stede, men havde til bestyrelsen tilkendegivet at være villig til valg.

Der fremkom ikke andre kandidater, hvorefter de begge blev valgt for en etårig periode.

Alle valg til bestyrelsen skete med akklamation.

 

Ad. pkt. 8: Valg af revisor

Bestyrelsen foreslog genvalg til IN-Revision. IN-Revision blev genvalgt.

 

Ad, pkt. 9: Eventuelt

Allan Eilsborg (lejl. 218) oplyste at f.eks. lys i ejerforeningens vaskerier står tændt meget længe ad gangen, hvilket er en unødvendig udgift.

Bestyrelsen oplyste hertil, at man er opmærksom herpå, og nævnte i samme forbindelse at blandt andet, at posten har knap til brug for aktivering af lys i opgangene samt at ejerforeningen bruger sparepærer.

Lars Jørgensen (lejl. 76) nævnte, at der kunne opsættes bevægelsessensorer således, at lys blev tændt for f.eks. en periode på ½ time af gangen.

Der fremkom ikke yderligere til punktet eventuelt, hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden og hævede generalforsamlingen kl. 19.55

 

 

 

----------------------------------------------------                       --------------------------------------------------------

Formand                                                                        Dirigent/referent

Susanne Sønderstrup                                                    Lone R. Hansen

  

Bilag: 

 

Tilbage Start Op Næste
Ejerforeningen Blåbærhaven · Blåbærhaven 14, kld. · 2980 Kokkedal · Tlf. 49 14 56 10 · Fax 49 14 56 84
Kontoret       Bestyrelsen       Antenneforeningen      Webmaster