Ref. april 2002


Startside
Indholdsliste
Søgning

Web-kort
Op
Ref. april 2001
Ref. jan. 2002
Ref. april 2002
Ref. april 2003
Ref. april 2004
Ref. april 2005
Ref. april 2006
Ref. april 2007
Ref.ExGen.feb.2008
Ref. april 2008
Ref. april 2009
Ref. april 2010

 

Referat af ordinær generalforsamling i
Ejerforeningen Blåbærhaven den 18. april 2002

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Blåbærhaven i Byengens selskabslokaler den 18. april 2002 med følgende dagsorden :

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af årsberetning.
  3. Forelæggelse af årsregnskab 2001 til godkendelse og fremlæggelse af budget for 2002.
  4. Valg af formand.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  6. Valg af suppleanter.
  7. Valg af revisor og suppleant for denne.
  8. Eventuelt.

Ved generalforsamlingen var repræsenteret 39 ejere, herunder 7 fuldmagter med et samlet fordelingstal på 193. Det samlede fordelingstal for ejendommen udgør 956.

Følgende ejerlejligheder var repræsenteret :

001, 004, 006, 009, 031, 036, 039, 041, 047, 055, 064, 080, 081, 086, 096, 097, 098, 100, 116, 130, 136, 146, 156, 162, 169, 177, 182, 184, 185, 189, 195, 197, 204, 205, 209, 213, 214, 215, 220.

Derudover deltog Karen Jensen og Lone R. Hansen fra administrationen.

Bestyrelsesmedlem Christian Riber bød velkommen og foreslog på bestyrelsens vegne Lone R. Hansen til dirigent, hvorefter Lone R. Hansen blev valgt.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at der var lovligt indkaldt til generalforsamling ved indkaldelse af den 25.3. 2002 og dermed var generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig.

Dirigenten udbad sig kandidater til stemmeoptællingsudvalg. Valgt blev Suzanne Svømmekjær (177), Christian Schmidt (215) og Jesper Christensen (36).

Ad. pkt. 2 : Aflæggelse af årsberetning

Formanden, Susanne Sønderstrup aflagde på vegne af bestyrelsen årsberetning for det senest forløbne år. Beretningen er vedhæftet nærværende referat som bilag.

Brit Dybvad Jenrich (162) spurgte, hvilke enkeltpunkter der førte til sagen vedrørende den tidligere inspektør Alex Bergen.

Christian Riber (Best.) oplyste, at Alex Bergen på trods af tidligere henstillinger bl.a. havde forladt sin arbejdsplads i arbejdstiden for at søge arbejde andetsteds.

Benedikte Kjøller (195) spurgte til det i beretningen oplyste vedrørende dræn og byggesjusk, herunder hvorvidt der kan søges erstatning.

Susanne Sønderstrup (Best.) oplyste hertil, at firmaet, der har udført arbejdet, ikke længere eksister – og at klagemuligheden udløb efter 20 år (i 1993).

Der fremkom ikke yderligere, hvorefter beretningen blev taget til efterretning.

Ad. pkt. 3 : Forelæggelse af årsregnskab 2001 til godkendelse
og fremlæggelse af budget for 2002

Bestyrelsesmedlem Michael Nielsen fremlagde foreningens regnskab og gjorde herunder opmærksom på regnskabets side 7 vedrørende reparation og vedligehold, hvor budgettallet for 2001 er anført til kr. 1.038.000,00. Dette er ikke korrekt og skal rettes til det i note 5 side 11 opgivne beløb på kr. 529.000,00. Dette bevirker at foreningens budgetterede overskud – regnskabets side 7 rettelig er kr. 429.000,00 mod det i regnskabet oplyste budgetterede underskud på kr. 80.000,00.

Videre oplyste Michael Nielsen, at bestyrelsen havde udskudt planlagte reparationer på grund af de store udgifter, der har været vedrørende Helseafdelingen og personalesituationen.

Dirigenten udbad sig spørgsmål og kommentarer til regnskabet.

Brit Dybvad Jenrich (162) spurgte til posten under varmeregnskab note 1 side 9 i regnskabet på kr. 142.049,00 reparation og vedligehold af varmeanlæg og ønskede oplyst, hvad posten bestod af.

Christian Riber (Best.) nævnte blandt andet udskiftning af cirkulationspumper, der skete efter afholdt møde med forskellige repræsentanter fra varmeinstanser og disse pumper vil bevirke mindre støj i radiatorerne og bedre varmeudnyttelse.

Brit Dybvad Jenrich (162) bemærkede hertil, at der også sidste år var en stor udgift på samme og ønskede oplyst om dette ville gentage sig dette år.

Christian Riber (Best.) meddelte, at der var budgetteret med kr. 67.000 til almindelig reparation og vedligehold.

Suzanne Svømmekjær (177) ønskede oplyst, hvorledes beløb under note resultatopgørelse på kr. 275.000, vand og varme afsat, var fremkommet. Karen Jensen (Adm.) meddelte, at det endelige varmeregnskab ikke haves på det tidspunkt, hvor ejerforeningsregnskabet skal udarbejdes. Beløbet er derfor skønnet.

Der fremkom ikke yderligere spørgsmål til regnskabet.

Christian Riber (Best.) foretog efterfølgende en gennemgang budgetterne og nævnede blandt andet under Bygninger og ydre vedligehold, renovering af trappedøre i 2002 med kr. 50.000 og forventet renovering af kældervinduer kr. 100.000 i år 2003.

På bygninger indre vedligeholdelse er afsat penge til renovering af 4 opgange i 2002, og lydisolering af selskabslokale med kr. 40.000.

For posten beplantning er der afsat kr. 30.000 til hække og bede, og under nyanskaffelser kr. 155.000 til vaskemaskineudskiftning, idet der efterhånden er for store driftsomkostninger på nuværende.

Yderligere nævnte Christian Riber, at der budgetteres med tagudskiftning i 2007, og under vedligeholdelse er bl.a. asfaltering af P-plads i 2009 samt under nyanskaffelser en traktor i 2013.

I år budgetteres med et underskud på kr. 380.000, hvilket dækkes ind af sidste års overskud. Bestyrelsen forventer således ikke nogen stigning i fællesudgifterne udover de i regnskabet på side 13 nævnte reguleringer, som angiver en ændring af den årlige stigning i fællesbidrag fra kr. 10 til kr. 15 pr. fordelingstal pr. måned.

Kirsten Nielsen (205 ) spurgte til det i år 2007 nævnte budgetterede beløb til tag.

Susanne Sønderstrup (Best.) meddelte, at diskussionen altid vil være, hvorvidt det er til gavn for dem der har slidt på taget eller de der fremover får glæde af det – herunder hvem har været med til at betale det. Det bliver vist en blanding af begge dele.

Percival Hanna (96) spurgte til den nævnte lydisolering i selskabslokalet.

Christian Riber (Best.) meddelte, at lydisoleringen skal finde sted for at reducere generne for de omkringboende.

Benedikte Kjøller (195) spurgte til vedligehold/reparation af fodbold- og basketball-net.

Susanne Sønderstrup (Best.) oplyste, at vi har et ekstra basketball-net, og at målene vil kunne blive malet.

Efterfølgende en generel snak om muligheden for at "indkalde" til arbejdsweekend.

Der fremkom ikke yderligere, hvorefter dirigenten konstaterede, at det fremlagte årsregnskab blev enstemmigt vedtaget.

Ad. Pkt. 4 : Valg af formand

Dirigenten oplyste, at ifølge foreningens nyvedtagne vedtægtsændringer skal formanden vælges særskilt for en toårig periode jf. § 3 afsnit 1. Susanne Sønderstrup har meddelt at hun er villig til genvalg. Der fremkom ingen andre kandidater og Susanne Sønderstrup blev valgt med akklamation for en toårig periode.

Ad. Pkt. 5 : Valg af bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlem Hans Andersen, der i januar 2002 indtrådte i bestyrelsen efter Jørgen Schmidt, er villig til valg til bestyrelsen for en toårig periode ifølge de tidligere nævnte vedtægtsændringer. Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter Hans Andersen blev valgt med akklamation for en toårig periode.

Ifølge de nyvedtagne vedtægtsændringer var der en bestyrelsespost ledig for en etårig periode. Leif Hovgaard (41) opstillede til posten og der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter dirigenten konstaterede at Leif Hovgaard valgt med akklamation.

Ad. Pkt. 6 : Valg af suppleanter.

Dirigenten oplyste, at suppleant Kurt Simonsen ikke ønskede genvalg. Dirigenten udbad sig kandidater til de to suppleantposter. Christian Schmidt (215) oplyste at han gerne ville opstille som suppleant. Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter Kurt Simonsen meddelte at han modtog genvalg til den 2. suppleantposten. Begge suppleanter blev valgt med akklamation.

Ad. Pkt. 7 : Valg af revisor og suppleant for denne.

Revisionsfirmaet Andersen Hubertz Kirkhoff havde oplyst, at firmaet var villig til genvalg. Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter ovennævnte revisionsfirma blev genvalgt.

Ad. Pkt. 8 : Eventuelt.

Brit Dybvad Jenrich (162) spurgte, om der kunne lukkes for varmen i sommerperioden, idet hun oplyste, at de har modtaget meget stor efterregning på varme og ønskede yderligere oplyst, hvorvidt der er sket undersøgelse af vinduer og isolering af væggene ud mod altan.

Flere bestyrelsesmedlemmer tilkendegav, at det ikke er rimeligt, at lukke for anlægget, idet nogle har brug for varme hele året, og at ejerne selv må kunne bestemme, om de vil have åbent eller lukket for varmen i deres radiatorer.

Brit Dybvad Jenrich (162) bad bestyrelsen om, at der blev foretaget en "undersøgelse" af hvilke lejligheder, der kunne have glæde af isolering, således at der eventuelt kunne indhentes samlet tilbud til interesserede ejere.

Bestyrelsen tilkendegav, at dette var en god ide og der vil blive set på sagen. Yderligere haves der en ELO-konsulent, der eventuelt kan være behjælpelig.

Flere ejere meddelte, at der jo betales forskellige beløb til varme alt efter fordelingstal. Susanne Sønderstrup (Best.) oplyste, at Brunata bruger et målingssystem, der måler mere direkte på radiatorerne og skulle være mere retfærdigt. Dette har været fejlmonteret. Fejlene er blevet rettet ved sidste aflæsning, og de nye målere burde derfor ved næste varmeregnskab give det ønskede resultat. Bestyrelsen vil gennemgå varmeopgørelserne pr. lejlighedstype og undersøge, hvorvidt en ændring af áconto-betalingerne vil være hensigtsmæssig.

Erik Nielsen (47) spurgte, om der kan blive aflæst varme om aftenen. Dette blev besvaret benægtende af Susanne Sønderstrup (Best.), da Brunata kun benytter professionelle fastansatte medarbejdere. Erik Nielsen mente dette var en forringelse af servicen. Susanne Sønderstrup bemærkede, at der er mulighed for at aflevere nøgler på ejendomskontoret.

Michael Nielsen (Best.) oplyste, at der er forbrugt 14 % mere energi end sidste år.

Leif Hovgaard (41) spurgte til den udlejede inspektørlejlighed og undrede sig over at information herom først fremkommer på generalforsamlingen. Susanne Sønderstrup (Best.) var enig i, at det burde have været med i det seneste opslag.

Sluttelig blev der tilkendegivet synspunkter vedrørende fremløbstemperatur på varmeanlæg og besparelse herpå af Knud Rasmussen (64).

Jesper Christensen (36) spurgte til vaskerierne og renovering heraf, blandt andet om der ville blive nedsat udvalg.

Christian Riber (Best.) meddelte, at der ikke bliver tale om udvalg, men at udskiftningen forventes påbegyndt i 2002.

Der fremkom ikke yderligere indlæg, hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden og hævede generalforsamlingen kl. 21.00.

 

Lone R. Hansen, dirigent/referent               Susanne Sønderstrup, formand

      

 

 

 

 

Tilbage Start Op Næste
Ejerforeningen Blåbærhaven · Blåbærhaven 14, kld. · 2980 Kokkedal · Tlf. 49 14 56 10 · Fax 49 14 56 84
Kontoret       Bestyrelsen       Antenneforeningen      Webmaster