|
|
|
|
Nyt fra Bestyrelsen - juli 2002 Glædelig sommer ! Med disse solskinsdage og milde aftener er vi alle mere ude - og mere ude på altanerne. Det skal vi naturligvis nyde - men det er også nu, vi skal vise hensyn over for hinanden.Støjklager: Med
åbne døre og vinduer er det let at holde resten af Blåbærhaven vågen langt
ud på aftenen/ natten. De, som føler sig generet af musik og råben, bedes
selv henvende sig til støjkilden og bede om ro (evt. sammen med naboerne). Hvis
ikke personlig henvendelse nytter, kontakt da politiet. Derefter rettes
henvendelse til bestyrelsen. Skriftlige klager er nødvendige, såfremt der er
tale om gentagen eller grov støjforurening. Bestyrelsen udfærdiger så en
formel klage til ejeren og formoder at støjen ikke gentages. Hvis der igen
støjes, er det nødvendigt, at de omkringboende igen henvender sig
skriftligt til bestyrelsen…. ellers får vi aldrig standset hensynsløst
støjende beboere. Fodring forbudt. Det er ikke tilladt at fodre "fugle m.v.". De som tror, de kaster brød ud til fuglene, fodrer ræven og rotterne ! Rævene er nu flyttet ind i "skoven" mod Holmegårdsvej, og deres "markeringer" lugter forfærdeligt. Grill-forbud på altaner: Vi har modtaget en del klager fra beboere over røg og os fra grillning på altanerne. Derfor må vi konstatere, at det ikke er tilladt at grille på altanerne. Hvidløgsmarinade- og tændvæskelugt damper ind i stuer og soveværelser og er meget generende for andre. Brug grillpladsen. Cigaretskod:. Der er ikke rygning forbudt i Blåbærhaven; men det kan ikke være rigtigt at vi skal se på alle de cigaretskod i kældergange og på fællesarealerne. Nogle kaster deres skod og brændende cigaretter ud over altanen, hvilket ganske enkelt er noget svineri. De forsvinder altså ikke af sig selv. Noget af det ender endda i sandkasserne, hvor de små sidder og sutter på dem, hvilket er meget usundt, ulækkert og farligt. Så vis ansvarlighed og sørg for at dine cigaretskod kommer det rigtige sted hen. Campingvogne: Husk, at campingvogne kun må hensættes på Blåbærhavens parkeringsplads i perioden 1. april til 31. oktober og kun på pladsen nord for den lange blok og efter at have afleveret kopi af registreringsattesten på kontoret og sat et skilt i vinduet med lejlighedsnummer. Parkering: På den sydlige p-plads: Vær opmærksom på ikke at få bilens "næse" ind over fliserne (fortovet). Du risikerer buler i fronten og vanskeliggør kørsel med arbejdsredskaber, småbørnscykler, barnevogne, indkøbstasker osv. Knallertkørsel på gange og fortove er forbudt ...hvilket ikke kan gradbøjes. Gæsters knallertkørsel er ejers ansvar. Indkøbsvogne må ikke stå i Blåbærhaven. Det er tyveri at fjerne dem fra butiksområdet, og vi ønsker ikke tyvekoster hos os.... hverken på vore fællesarealer eller i kældrene. (En indkøbsvogn koster ca. 5000 kroner !) Forældre bedes indskærpe for deres børn: at de ikke må knække grene af træer og buske, plukke blomster, kaste sten eller perlegrus, trampe i hække og prydbuske, smide affald på jorden, eller spille fodbold mellem husene. (Det står alt sammen i vores Husorden). Sten på græsplænen ødelægger vores plæneklipper og knuser vore vinduer ! Vaskerier: Misbrug:
Vaskerierne betales via vore bidrag til fællesudgifterne efter tinglyst
fordelingstal. Det betyder, at den enkelte ejer betaler for benyttelse af
vaskerierne til husstandens vask. Det er misbrug af vore fælles
faciliteter gentagne gange at vaske tøj for familie og venner. VI ville så gerne benytte
disse opslag til information om ideer, fremskridt og forbedringer; men
det er der jo ikke meget plads til, som man kan se ovenfor ! ...men lidt gode
nyheder skal der være plads til: Venlig hilsen Bestyrelsen |
|
|