Årsberetning 2010
Perioden januar 2010 til april 2011

Administration:
Der er sket meget, for os uforudset, det første år med Dan-Ejendomme as, som vort ejendomsadmi­nistrationsfirma nu hedder. Vi har blandt andet fået ny økonomiansvarlig til at betale vore regninger og sørge for bog­føring og regnskabsafslutning. Vi har også fået en ny kontakt til at sørge for løn, skat, feriepenge osv. Selv telefonda­men er blevet udskiftet (til en elektronisk model). Det har givet os en del udfordringer og en anstrengt kommunikation på chefniveau.

Vi har til gengæld fået Nina på forsikringssager, og hun gør en positiv forskel for os. Det alt afgørende for os er imid­lertid, at vi stadig har Lone R. Hansen til administrator. Lone har en kolossal viden om Blåbær­haven, bl.a. vore facili­teter, regelsæt og drift, og hun har både kapacitet, faglig baggrund og erfaring, som vi værdsætter højt.

Bestyrelse:
Med tre udskiftninger i bestyrelsen ved sidste års generalforsamling, har det været noget op ad bakke at få vore arbejdsopgaver dækket. De fleste af os skulle oplæres i nye arbejdsområder, og uden forgængeren til at oplæ­re, stod vi foran endnu en bakke op  – men her har vi da kunnet mærke en forbed­ring, efterhånden som vi kom ind i ar­bejds­områderne i løbet af året – og det går stadig fremad.   

Personale:
Hvis vi manglede en udfordring, så kom den fra personalefronten. Gennem de næsten seks år, Claus har været hos os, har han gjort meget godt for Blåbærhaven; men vi har også været i tvivl om og diskuteret, hvorvidt hans ord og handlinger stemte overens – og det gør de jo pr. definition, så længe intet andet er bevist. I maj måned stod vi med beviset for, at Claus ikke talte sandt. Vi mistede dermed tilliden til ham, hvorfor vi opsagde samarbejdet. I løbet af opsigelses­perioden forsvandt Claus, og vi måtte ansatte en sommervikar.

Fra oktober fik vi Morten som tidsbegrænset medhjælper, til at være det tredje par hænder, vi manglede i det daglige arbejde frem til foråret i år. I afvikling af ferier, sygdom og Brians barselsorlov har vi også haft gavn af nogle af Mor­tens venner, som er trådt til for en kortere periode.

I efteråret blev vi enige med John om hans tiltræden som ledende servicemedarbejder pr. 1. april 2011, og det var et skæringspunkt, vi med stor forvent­ning har set frem til. John har netop haft 15 års jubilæum som weekend- og hellig­dagsafløser her hos os, og euforien varer endnu.

Jan og Brian er stadig den faste styrke, og vi har også stadig Lars, som nu har været tilknyttet Blåbærhaven som til­kalde­vagt og til specialopgaver i 10 år.  Vi håber, at vi fremover også kan benytte os af Mortens nu indgroede eksper­tise som afløser.

I den periode, hvor vi har været uden daglig leder i ”service-gruppen”, har formanden taget sig af vejledning og styring af arbejdsopgaverne (når det ikke kun var et spørgsmål om at nå både at køre sne og få vasket trapperne, hvilket har brugt meget af vor kapacitet i vinter).

At have personale boende i Blåbærhaven er en rigtig god sikkerhed for bestyrelsen og for ejerne (specielt i forbindelse med vandskade  og varmeproblemer). Desværre har det seneste år også lært os, at det ikke kun er en dans på roser. Både Lars, Morten og Jan bliver uden for arbejdstid kontaktet af ejere, som synes, at en af dem lige kan gøre noget, eller lige kan svare på et eller andet. Det er ikke OK ! Hver gang de bliver kontaktet i deres fritid, skal foreningen betale løn, og det bør jo være bestyrelsens valg, hvorvidt en medarbejder skal på overarbejde eller ej. Medarbejderne kan kontaktes i kontor­tiden, eller pr. brev, pr. email eller foreningens telefon. Efter arbejdstid har vore medarbejdere samme ret til et privatliv som alle andre beboere. - Jan har nu valgt at flytte væk fra Blåbærhaven.  

Arbejdstilsynet:  
Vi fik uanmeldt besøg af arbejdstilsynet, og det blev blandt andet påtalt, at vi manglede faldsikring på taget. Vi havde allerede indhentet ét tilbud på faldsikring. Vi har nu fået et bedre tilbud – både pris og kvalitets­mæssigt, og vi skal have installeret sikringen i løbet af sommeren. Det betyder, at der skal bores i betondækket (taget) og at der skal spændes en wire i midten af begge tage, hvorpå man kan hægte en faldsele fast ved arbejde på ta­get. Dette er en forudsætning for, at vi overhovedet må have medarbejdere til at efterse vore installationer på taget: Pris: kr. 162.000.

Samme arbejdstilsynsførende var klar med de store bogstaver over vor håndtering af affald. Det var umådeligt farligt og medarbejderne skulle have heldragter og åndedrætsværn, når nu beboerne tilsyneladende ikke kan finde ud af at pakke affaldet ind. Der var ca. 10 punkter, som vi fik 4 uger til at gøre noget ved. Der er fundet løsning for alle punkter.

Bygninger:
Trappebelysning: Gennem mange år har vi haft trappebelysningen styret af et såkaldt skumringsrelæ. Det betyder, at en udendørs føler styrer opgangs- og terrænbelysningen, så den er afbrudt, når der er lys nok. Det system kan ikke længere levere en brugbar styring af trappebelysnin­gen, da de fleste af os trykker på knappen, når vi kommer ind i opgangen i rent refleks. Vi har så fundet en anden, og ifølge specifikationerne, en fornuftigt strømbesparende løsning, som nu afprøves i opgang 16.

Der er installeret nye lamper med følere, så lyset tænder automatisk, når man går ind i opgangen – men kun i kælder og stueetage. Lyset tænder derefter, hvor man bevæger sig. Det gælder hele døgnet uafhængigt af lysforhold udenfor. Gå en tur i opg. 16 og prøv det. Da det ikke har været budgetteret tidligere, udføres installationen over to år: 2011/12.

Postkasserne: Vore postkassesystemer ser så godt ud; men vi har svært ved at forstå, hvordan en så stor leverandør som Mefa kan finde på at levere postkassesystemer til indbygning i dørpartiet helt uden at tage højde for, at det er frostvejr i Danmark om vinteren. Vi har selv et forslag til løsning af frostproblemet, men afventer en reaktion fra Mefa på vores kritik af systemet.

Altaninddækninger: Vi venter stadig på kommunens godkendelse af de nye tegninger, efter vi fandt fejl i tegningerne, som netop var blevet godkendt.

Udendørsarealer:
Græsplæner:  Noget er der da gået galt. Enten har vi haft forkerte rådgivere eller også har vi ikke hørt ordentligt efter. Vores græsplæner mellem husene er nærmest mospuder, og det var jo ikke meningen.  Vores krokus-smiley blev udryddet i stedet for mosset. Nu graver vi løgene op, mens vi kan se, hvor de står, og designer en ny smiley til efter­året, når vi igen kan få krokusløg.

Frostskader: Både stregerne til parkeringsbåsene, og en væsentlig del af vore fliser er blevet skadet af vintervejret. Vand og frost på skift har taget hårdt på fliserne - specielt på legepladsen.
Asfalthuller: Der er kommet flere huller i vore p-pladser, og vi lapper selv på dem lidt endnu. Det var måske rigtig hel­digt, at vi stod lidt nede i køen til reparation af asfalten sidste sommer. Asfaltfirmaet har lovet os tid i år.

Affald:
Undskyld, men… Det er desværre nødvendigt, at vi igen sætter fokus på husholdningsaffaldet: Vi har netop opsat opslag om sortering i vådt og tungt og restaffald. Det vigtigste er, at alt skal pakkes forsvarligt ind. Der må ikke være skarpe hjørner, der kan skrælle sig gennem affaldsposerne i skaktens bund. Det siger sig selv, at uindpakkede bleer, askebægerindhold, fordærvede madvarer, skårede tallerkener, og knuste glas og spejle og spidse/skarpe red­skaber ikke må kastes i skakten - med mindre de er indpakket, så selv et treårs barn kan lege med posen. Tænk om I selv skulle tage en 75 liters papirpose ud af skabet i kælderen,  og for at få den op på vognen, skal holde den ind til krop­pen… Dér gør en kniv eller et smadret spejl forskellen på en medarbejder og en patient. Tunge ting må ikke kas­tes i skakten, men skal bæres ned i det grønne stativ, som nu hedder ”vådt og tungt”. Hjemmeforsøg har bragt os til, at skaktposer over 2 kilo ER tunge, idet de ødelægger posen, når de kommer drønende. Man kan godt sende 3,5 kilo i skakten (forsvarligt indpakket) – men så må man fordele det i to poser – som stadig forefindes på skaktskabet i kæl­deren til fri afbenyttelse for beboere i Blåbærhaven. Undlad venligst at forsyne familien uden for Blåbærhaven, fordi ”de nu  er gratis”. - Der er ikke noget ”gratis” her; men vi har valgt at stille poser, som er lange nok at slå knude på, til disposition for ejerne, og vi betaler selv over fælleskassen.

Containergården: er en stor udfordring for vore ansatte og deres respektive temperamenter. Det er ikke rimeligt at byde dem sådanne arbejdsvilkår. De bruger flere timer om ugen for at få orden og fraktionering i gården. Hvis de for­skellige typer står blandet, vil kommunen ikke afhente det, og lastbilerne kører igen uden at tage vores storskrald med (uanset at vi betaler for det hos Fredensborg forsyning.)
Vi har desværre også konstateret at børn bliver sendt over med en pose eller to – og finder det ualmindeligt under­holdende at smadre alt glas, spejle og andet larmende – ligesom alt elektronikskrald hives ud af burene til nærmere undersøgelse. Derefter ligner det ”det muntre køkken” på Bakken. Vi får aldrig tid til at udføre nogen af vore planer om forbedringer af Blåbærhaven, når tiden skal bruges til at rydde op efter tankeløse/ligeglade beboere.
Vi har længe haft planer om at bygge en ny og bedre containergård i den nordlige ende af vores matrikel. Som tingene udvikler sig nu, var det måske klogere at skrinlægge disse planer, spare pengene, og nedlægge storskraldsordningen, så beboerne selv må køre på genbrugspladsen med deres storskrald?

 Indendørs:
Kældergange: Nu har vi fået malet kælderen under 15 opgange, og mangler kun fra nr. 15 til 20.

Helseafdelingen: Vi har i årets løb haft mange problemer med poolen, hvilket har bevirket, at vi har måttet lukke helt for helseafdelingen inklusive adgangen til saunaen. Vi er nået til erkendelse af, at det poolfirma, vi har benyttet siden Claus skiftede til dem – ikke er dygtige nok. Vi finder nogle mere professionelle, og vi må nok igen udskifte noget af udstyret. og har bedt om tilbud på udstyr og at få personalet uddannet til at håndtere problemer med vandkvaliteten. Også saunaovnen skal vi have mere tjek på, end der er nu. 

Ventilationssystemet:
En del af de støjgener, vi har haft fra taget, har vist sig at være udsugningsmotorerne, der hyler og hvæser. Det er ube­hageligt for os alle at høre på, og så koster det 2-3.000 kroner, hver gang en af disse motorer skal til repara­tion. Vi har to ekstra, som bliver sendt til reparation, når vi skifter ud.

Vi antog, at det var motorerne, der var noget galt med. Det er det ikke. Det er beboerne, der forsøger at lukke for ud­sugningen. Det er IKKE tilladt at blokere for udsugningen. De godkendte ventiler kan ikke lukkes HELT til. Hvis der er lukket kommer der meget let skimmelsvamp i lejligheden. De to huse er bygget til, at der er udluftning, og det må vi rette os efter. Det, vi har fundet ved de hylende ventilatorer, er plastposer, gennemhakket køkkenrulle og klude, som er suget op i motoren. Det koster os godt kr. 3.000 kr. hver gang en beboer lader noget håndgribeligt slippe op udsug­ningen .

Vi har fået tilbud på nye motorer og havde ønsket at skifte til en type med lavere energiforbrug og mulighed for at drosle ned om natten… men vi fik tilbudt stort set de samme motorer, som vi har nu, så vi må ud at lede igen.

Manglende omtanke:
Ud over at vort personale skal rydde op efter beboernes henkasten i containergården, så er det ved at gribe om sig med at ”man” bare lægger aviser og reklamer oven på postkasserne og forventer, at nogen kommer og rydder op.

Vi har for et par år siden investeret i flotte papirkurvene udendørs, som skaderne ikke kan hive alt skraldet ud af igen. Men.. de var godt nok ikke dimensioneret til at man tømmer bilen for skrald: brugt emballage, store papkrus, skum-æsker fra burgere eller pizzabakker, dåser og sodavandsflasker, aviser og andet, på vej fra bilen til lejligheden. Her skal vi så igen have nogen til at flytte det en gang mere. Vi ville få mere for fællesudgifterne ved at stoppe det hele i en pose og kaste det i skakten.

Nogle mobilselskaber er ikke så godt dækket her hos os. Derfor stiller beboerne sig ud på altanerne og råber i telefon. Så kan vi alle sammen høre, hvilke spændende oplevelser de har haft.. Specielt hvor de to huse ligger over for hin­anden, er der underholdning for alle, når altanerne bruges som telefonboks.

Desuden er det blevet trendy at undlade at ryge i lejlighederne. Derfor flytter mange sig ud på altanen for at nyde en pakke smøger eller to… Så meget synes det, når skodderne bare knipses eller kastes ud over altankanten. Igen for­venter beboerne, at fællesskabet skal betale voksne menneskers timeløn for at samle op efter beboerne.

Endelig er der altaner, som fortrinsvis benyttes som pulterrum. Det er en dårlig ide at lade alle de andre se på det, man ikke selv gider have stående i stuen. Hold venligst skrammel og papkasser under altankanten.

Det sidste afsnit om manglende omtanke drejer sig om hundeejere, som ikke vil respektere, at andre beboere har fravalgt at have hund. De har ret til at være fri for gøen, hylen og hundeefterladenskaber. Vi kan se, hvilke græsstyk­ker uden for opgangene i den lange blok, der bliver brugt som hundetoilet. Græsset går ud.  – Og vi ser stadig hunde­ejere, som står i opgangsdøren og sender vovse ud og lette blæren i bøgehækken. En del hundeejere mener, ”at be­sørge” kun er noget af det, der kommer ud af hunden, og at det da ikke kan skade, at vovse strinter lidt hist og pist. Det er forkert. Ingen utætte hunde er tilladt, ligesom de altid skal være i snor, så snart de forlader lejligheden (Det gælder også på trapper og kælder). ”Den er jo bare en hvalp og kan ikke holde sig” – hører vi ofte… men det netop som hvalp, de kan lære det. Så længe den er lille, kan den bæres ud, til den har forstået, at ingen får lov at tisse på Blåbærhaven. Vi har alle ansvar for at gøre personer, som ikke overholder vore regelsæt/husorden, bekendt med, at de overtræder reglerne. Ofte er det blot uvidenhed, og så hjælper det at sige det til dem.

Nabostridigheder:
Det er ikke bestyrelsens arbejde at løse nabostridigheder; men vi forsøger gerne at hjælpe til, hvis det er kørt fast. Vi vil dog opfordre ejerne til selv, at prøve at løse problemerne, inden de involverer bestyrelsen. Vi har desværre også eksempler på, at bestyrelsesmedlemmer  chikaneres, fordi det ikke er lykkedes os, at få løst nabostridighederne.

Klubber:
Vi har stadig 4 klubber: Beboerklub, WorkOutKlub (WOK'en), Hobby & Håndarbejde og Solklubben, og der er ikke sket væsentlige ændringer i nogen af dem i årets løb. Læs mere på klubbernes side i blaabaerhaven.dk

Træfældning:
Mod Holmegårdsvej er der blevet beskåret og tyndet ud i "skoven". Nogle af egetræerne bliver fældet for at give luft mellem træerne. På perlegruset ved grillpladsen er fire af de største træer blevet fældet for at undgå, at rødderne ødelægger de nye TV-kabler, som antenneforeningen har fået lagt ned mellem de to blokke.

Træerne langs parkeringspladserne er blevet fældet, da de sviner bilerne, hvilket ikke synes hensigtsmæssigt på en parkeringsplads.. Nye træer vil blive plantet, så de er placeret mellem lygtepælene på stisystemet, så vi kan få lidt gavn af lyset på vor P-plads.

Vision:
Sidste års visioner var vi meget glade for, og vi kan stort set være lige så glade for dem i år, for med et op-ad-bakke-år har vi nok arbejdet på vore visioner, men udførelsen af dem er vi først ved at nå til nu: en udskiftning af ventilatorerne på taget er stadig et ønske; men det er rykket bagud i køen. Modernisering af haven/parken, oprettelse af fartdæm­pen­­de foranstaltninger på p-pladserne og i den forbindelse evt. oprettelse af carporte, flytning af containergården til den nordlige ende af den lange p-plads – eller alternativt lukning af den - og ikke mindst udskiftning af vort fællesnøg­lesystem til elektroniske låse, er derimod alt sammen rykket tættere på. Det er allerede klart, at en udtynding blandt vore træer er gået i gang, og en opretning af vore flisearealer er også rykket nærmere.

Når noget trænger til udskiftning, er vi nødt til at lave forbedringer. Ellers står vi stille, mens omverdenen udvikler sig. Vi vil gerne fastholde Blåbærhaven som et dejligt sted at bo, og selv om det kræver noget af os alle – hver i sær – så kan det lykkes, hvis vi vil. Alle kan være med til at sætte deres præg på Blåbærhavens fremtidige udvikling - og vi kan faktisk også have det sjovt imens. 

Bestyrelsen
April 2011