|

Startside
Indholdsliste
Søgning
Web-kort
Op Beboerklub Solklub Hobby Bordtennis WOK
| |
Beboerklubben er under
Opg.12 og har åbent
- fredage og lørdage kl. 21 -24
beboerklubben efterfulgt
af
@blaabaerhaven.dk
|

 |
|
|
Gratis
kaffe
|
|
HYGGE
- SNAK - MUSIK BILLARD - SKAK - TERNINGER
LUDO - DART
|
|
|
|
Vedtægter for
Blåbærhavens beboerklub
-
Klubbens formål er at
drive Blåbærhavens beboerklub i Ejerforeningen Blåbærhavens
lokaler, beliggende i Blåbærhaven nr. 12, kælder.
-
Adgang til beboerklubbens
faciliteter tilbydes alle beboere i Ejerforeningen Blåbærhaven.
-
Alle udgifter til klubbens
drift dækkes via omsætningen i klubbens salg af drikke- og madvarer.
-
Arbejdet i klubben udføres
som frivilligt, ulønnet arbejde af bestyrelsen og dennes medhjælpere.
-
Klubbens drift reguleres af
det til enhver tid gældende reglement, som kun kan ændres med
ejerforeningens samtykke.
-
Bestyrelsen består af 5
medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand,
sekretær, kasserer og et medlem, der varetager kontakten til
Ejerforeningen Blåbærhavens bestyrelse.
-
Bestyrelsesmøder indkaldes
af formanden så ofte anledning findes, eller såfremt to
bestyrelsesmedlemmer begærer dette.
-
Beslutningerne træffes af
de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står
stemmerne lige, gør formandens eller i hans/hendes forfald
næstformandens stemme udslaget.
-
Regnskabsåret følger
kalenderåret. Regnskabet revideres af en af Ejerforeningen
Blåbærhavens bestyrelse valgt revisor.
-
Foreningen tegnes ved
underskrift af to bestyrelsesmedlemmer.
-
Ved opløsning af
beboerklubben overgår inventar, formue, forpligtelser og rettigheder
til Ejerforeningen Blåbærhaven.
Ovenstående vedtægter er
godkendt af Ejerforeningen Blåbærhavens bestyrelse.
August 1997 |
|
Reglement for
Beboerklubben
- Beboerklubben er underlagt
Ejerforeningen Blåbærhavens husorden.
- Der må ikke spilles musik, så det
er til gene for de omkringboende. Vær opmærksom på, om vinduerne er
åbne, når der spilles musik.
- Støjende adfærd må ikke finde sted
- hverken i klubben, eller i kældergangen udenfor.
- Beboerklubben er åben for alle
beboere i Ejerforeningen Blåbærhaven.
- Beboerklubben er normalt åben
tirsdage, fredage og lørdage, hvor der er gratis adgang og gratis
kaffe.
- Ved specialarrangementer kan
opkræves tilmeldingsgebyr.
- Beboere, hvis adfærd er til gene
andre, kan bortvises. Bortvisninger skal vedtages af BeboerKlubbens
bestyrelse og skal foreligge skriftligt med angivelse af årsag og
varighed.
Kopi af denne afleveres til Ejerforeningen Blåbærhavens bestyrelse.
- Ved beskadigelse eller ødelæggelse
af BeboerKlubbens inventar, er beboeren erstatningsansvarlig. Indtil
skadevolderen har indbetalt erstatningen, har denne ikke adgang til
BeboerKlubben.
- Åbenlyst berusede beboere kan
nægtes adgang eller udvises øjeblikkeligt.
- Hver beboer/lejlighed kan maksimalt
medbringe to gæster udefra samtidigt. Gæsterne skal forlade
Beboerklubben sammen med beboeren.
- Beboerklubben skal årligt afholde
følgende arrangementer:
- Juletræsfest for børn og voksne
*)
- Fastelavnsfest for børn *)
- Sankt Hans bål med grill og
salatbar for alle tilmeldte.*)
- Alt arbejde, der udføres i
BeboerKlubben er ulønnet, dog kan Beboerklubbens bestyrelse
fastsætte en kvote af drikkevarer på klubbens regning til eget brug
for den, der har klubvagten.
- BeboerKlubbens bestyrelse og dennes
medhjælpere kan årligt afholde en fest, som afholdes i BeboerKlubben
og udgifterne dækkes af samme.
-------------
*) Ejerforeningens bestyrelse har konstateret, at disse arrangementer
ikke har tilslutning, hvorfor de stilles i bero indtil videre.
|
|