Baggrund


Startside
Indholdsliste
Søgning

Web-kort
Op

 

  
Her, bag om bestyrelsen, finder du de enkelte bestyrelsesmedlemmers ideer om, og holdninger til bestyrelsesarbejdet 
Susanne Sønderstrup Fra april 1987: Suppleant
Fra april 1990: Bestyrelsesmedlem
Fra april 1991: Næstformand
Fra april 1992: Formand

Som ejer vil jeg gerne sikre værdien af min bolig og har stor interesse i, at det føles godt at bo i Blåbærhaven. Jeg mener, at det kan gøres med planlægning, information, sund fornuft, en fast holdning til regler og vedtægter, kreativitet, lidt ubrugt fritid og en stor spand humor.
Det er sjovere og mere spændende at være med til at tage beslutningerne, end at stå på sidelinien og råbe af dem, der gør det.
Jeg har stadig ideer på lager og en håndfuld ambitioner på Blåbærhavens vegne og arbejder til stadighed for få det til at hænge sammen med fornuftig økonomi.
.

Bo Madsen Fra april 2004: Bestyrelsesmedlem
Fra april 2006: Næstformand

Blåbærhaven er et rart sted at bo. Det er et pænt og velholdt sted, hvorom der er stor respekt fra alle borgere i Kokkedal.
For at bibeholde dette ry, samt skabe endnu større værdier for Blåbærhaven og de enkelte lejligheder vil jeg gerne deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet.
Jeg har selv boet i Blåbærhaven siden 2001, er singlefar til to dejlige, næsten voksne børn. Min uddannelse er af finansiel baggrund, og ud over at have været ansat de fleste af mine arbejdsår, har jeg også udlevet en drøm om at være selvstændig.
Jeg ønsker at arbejde for, at Blåbærhaven vedbliver at være et godt og attraktivt sted at bo, at stedet til stadighed udvikler sig, og at foreningen bibeholder en sund udvikling i økonomien.

Kurt Simonsen Fra april 2001: Suppleant 
Fra december 2003: Bestyrelsesmedlem
.
Jeg var suppleant fra april 2001og fra december 2003 bestyrelsesmedlem og synes, det er en god fornemmelse at være med til at sørge for, at vores bygninger og anlæg holdes i fin stand og sørge for, at Blåbærhaven holder sin høje standard.
Der er opgaver nok til både suppleanter og  bestyrelsesmedlemmer, og vi har det ganske hyggeligt imens. Der er også meget at lære, når vi i fællesskab skal få "forretningen" til at køre fornuftig
.
Søren Mogensen Fra april 2006: Suppleant
Fra april 2007: Bestyrelsesmedlem
Efter at have boet i Blåbærhaven siden 1996, var jeg glad for fra 2006 at kunne bidrage til fællesskabet med en indsats som suppleant. Det har været interessant, og jeg er glad for, at jeg fra 2007 kan fortsætte på en "rigtig" bestyrelsespost..  
Jeg vil arbejde for, at vi kan bibeholde vores høje kvalitet i alt, hvad vi har. Hvis vores fælles aktiviteter er gode, vil vores lejligheder blive endnu mere attraktive. Mine interesser i arbejdet er økonomi og bygninger. Desuden vil jeg være med til at øge respekten for regler og andres arbejde.

.
Kim Knudsen Fra april 2007: Suppleant
Fra februar 2008: Bestyrelsesmedlem

Jeg har boet i Blåbærhaven siden januar 2006. Jeg oplever Blåbærhaven som et godt og rart sted at bo.
Blåbærhaven er en god og veldrevet forening; der ligeledes kan tilbyde sine beboere et godt udbud af fællesfaciliteter. Jeg vil, sammen med den øvrige bestyrelse, arbejde målrettet på at fastholde Blåbærhavens gode ry. Endvidere at vi udvikler os, så vi er "up to date"; så fremtidige købere vælger Blåbærhaven som bopæl.
Min baggrund er i detailhandel; som jeg har beskæftiget mig med i alle mine arbejdsår. Jeg har endvidere erfaring som formand i 6 år; for en mindre ejerforening før jeg flyttede til Blåbærhaven.
.

Carl Lundqvist Fra februar 2008: Suppleant

Efter min indflytning i Blåbærhaven, medio februar 2002, har jeg erkendt det rare ved at bo i Blåbærhaven, men samtidig også kunnet konstatere et behov for et godt og grundigt gennemført bestyrelsesarbejde i forbindelse med drift og vedligeholdelse af bygninger og område. Jeg har derfor, på en ekstraordinær generalforsamling i februar 2008, sagt ja til at lade mig opstille til en suppleantpost i bestyrelsen. En post hvortil jeg blev indvalgt.
Min baggrund er adskillige ledelsesposter i dansk erhvervsliv, samt en række tillidsposter indenfor forskellige foreninger og organisationer, private, såvel som offentlige og almennyttige.
.
David K. Christensen Fra februar 2008: Suppleant

Jeg har boet i Blåbærhaven siden november 2002. Blåbærhaven er et rart sted at være, og det skal det fortsat være. Jeg vil arbejde for, at vi forsat fornyer og udvikler os, så Blåbærhaven vedbliver at være et godt og attraktivt sted med en sund økonomi.
Jeg er uddannet civilingeniør, og har gennem mit arbejde erfaring med styring af softwareprojekter. Jeg har ikke tidligere deltaget i foreningsarbejde, så det her er min debut, og jeg har helt sikkert meget, som jeg skal have lært.
Jeg glæder mig til at komme i gang og arbejde sammen med den øvrige bestyrelse.
.

 

Start Op
Ejerforeningen Blåbærhaven · Blåbærhaven 14, kld. · 2980 Kokkedal · Tlf. 49 14 56 10 · Fax 49 14 56 84
Kontoret       Bestyrelsen       Antenneforeningen      Webmaster