|
Nyt fra
bestyrelsen – december 2011
Helseafdelingen:
Vi har haft problemer med at holde vandkvaliteten i orden. Det viste
sig, at det firma, der stod for service af vort anlæg, ikke havde de
nødvendige kompetencer til den type anlæg. Vi fik en ny leverandør og
udskiftede det automatiske doseringsudstyr. Samtidig har vi forbedret
udluftningen i pumperummet. Det har bragt vor pool tilbage i den
tidligere så gode tilstand igen.
Dog har vi på det seneste været indikationer på, at nogle badende ikke
tager brusebad før de går i bassinet – og mellem sauna og bassin. Det er
absolut nødvendigt for at holde den standard, vi er vandt til. Til slut
udskiftede vi saunaovnen, så den igen kan opvarme saunaen i løbet af ca.
10 minutter. J
Luk opgangsvinduer:
Det er godt at udlufte – men de som lukker vinduerne i opgangene op, må
også sørge for at lukke dem igen. – 10 minutters udluftning er nok.
Vinduerne er fremstillet af træ, og de kan ikke tåle at stå åbne i regn.
På denne årstid gør et enkelt åbent opgangsvindue en stor forskel i
indetemperaturen i de nederste lejligheder. Der bliver simpelthen koldt
i lejlighederne.
Hensyn til naboer:
Der er flyttet mange lejere ind – og lejere udskiftes jo efter højest 2
år. Det betyder, at der er mange, som ikke har samme omsorg for
fællesskabets ejendom og naboernes trivsel.
1.
Musikanlæg med sub-woofers betyder, at man benytter gulvet til klangbund
for specielt bastoner. Det er uhørt at tage alle de omliggende
lejligheder som gidsler i den forbindelse. Gulvene transporterer lyden –
som oftest hele strengen og de fire på hver side også, så der er mindst
11 andre lejligheder, der skal høre summen-brummen-banken. når én vil
høre musik.
2.
Gulvtæpper dæmper lyden, og hvis man ingen har, er her meget
lydt. Det er ikke alle, der er vant til at tage ude-skoene af hjemme.
Det er meget generende for de, som bor nedenunder. Har man stole og
andre flytbare møbler, må vi anbefale, at man klæber filtpuder under, så
underboen også kan få lidt ro.
3.
Affald:
Vådt og tungt affald skal i kælderen – i stativet ved
kælderdøren. Det andet kan man kaste i skakten – under forudsætning
af, at det er forsvarligt indpakket og der er knude på posen.
Ellers spredes affaldet i og omkring skaktstativet og det ligner
manglende respekt for vore ansatte, som skal udskifte sækkene dernede
hver morgen. Skaktskabene står lige under soveværelserne i ”stuen til
højre”-lejlighederne, og afhængig af posens vægt, larmer det meget i
stuelejlighederne. Vær venlig at vise hensyn. Undlad at benytte skakten,
sent om aftenen og tidligt om morgenen.
Reklamer og aviser:
Der er beboere, som mener, at man blot kan lægge det, man ikke ønsker i
sin postkasse, oven på postkasserne. Det her er en ejerforening, hvor vi
alle har et fælles ansvar for vore fælles arealer – herunder
trappeopgange og udendørsarealer. Vore ansatte er ikke her for at rydde
op efter ejerne, men for at servicere og vedligeholde vore bygninger og
fælles faciliteter. Den ejer, der forurener fælles ejendom, er
erstatningspligtig (som anført i vor Husorden), hvilket vi i flere
tilfælde har måttet håndhæve.
Trappeafsatserne:
Der må ikke henstilles sko, legetøj, møbler, pynt m.v. på trappen
uden for lejligeheden. Trapperne er fællesareal og må ikke blokeres af
hensyn til brandsikkerhed og naturligvis også vor egen trappevask.
Trappeopgang ved kælderdør:
her må ikke henstilles
hverken barnevogne, klapvogne, cykler eller andet. Ganske som for resten
af opgangsarealet, er det fællesareal som ikke må bruges til henstillen
af effekter. De som har noget stående, bedes fjerne dette i dag. Vi vil
om kort tid gennemgå alle opgange, og alle effekter bortset fra
dørmåtter vil blive fjernet.
Opgangslys: Vi er
ved at udskifte lyset i opgangene, så det tænder, når der er bevægelse
på trappen. Foreløbig er installationen ved at blive færdiggjort i
kælderen, og så kommer selve opgangene løbende.
Det
forventes at være færdiggjort i februar 2012
Vi ønsker alle i
Blåbærhaven et rigtigt godt nytår
Venlig
hilsen
Bestyrelsen
|