|
|
|
|
Det
har været et hektisk efterår, hvor mange af de langtidsplanlagte opgaver er løbet
af stablen. Bestyrelsessuppleanter: Desværre har både Pernille og Jesper fundet ud
af, at de alligevel ikke har tid til at være med i bestyrelsesarbejdet, og de
har derfor begge trukket sig fra deres poster. Fællesudgifter 2006: Vi har gennem en årrække haft en fast årlig
stigning i fællesudgifterne. Med baggrund i vores nye budget har vi besluttet
at annullere stigningen for 2006, så fællesudgifterne fastholdes som nu. Tørretumblere: Vi havde planlagt at udskifte to tørretumblere
her i efteråret, men da det viste sig, at blive stadigt vanskeligere at skaffe
reservedele til de eksisterende, har vi valgt at udskifte 4 tørretumblere på
samme tid. Nu er det kun ”den lille” i vaskeriet under nr. 13, som vi
beholder nogle år endnu, da den er en nyere model. Vi har udvidet tørrekapaciteten
ved at alle de nye tumblere er den store type. Trapperenoveringen: Vi er nu færdige med at male alle opgange, men
der mangler desværre endnu nogle små detaljer, som vi arbejder på at få færdiggjort.
Asfaltreparation: Vi har fået repareret asfaltskaderne på
parkeringspladserne, og har denne gang valgt en grundigere/dybere (og dyrere)
reparationsmetode. Vi kan så udsætte en total asfaltomlægning i nogle år. Kælderoprydning: Der er i perioder en tendens til, at beboerne
”parkerer” deres ejendele i kælder- eller sidegange. Det er ikke tilladt og
til gene for ansatte og andre beboere. Udtjente cykler: Vi har igen mange udtjente cykler, som henstår på
fællesarealerne – både udenfor og i cykelkælderen og en oprydning er derfor
nødvendig. Vi er nødt til at gennemføre endnu en oprydning. Cykelejere, som
ikke benytter stålhesten jævnligt, bør se efter, om cyklen er køreklar, da
den ellers vil blive antaget for cykelvrag og bortskaffet. Cykler, der ikke er i
brug og køreklar kan risikofrit opbevares i eget kælderrum. Der står mange
cykler, som er i sørgelig stand (fx efterladt af flyttede beboere). Det er træls
! Opgangsvinduer: Udskiftning af opgangsvinduer er i gang. Endelig
har vi fundet en ordentlig erstatning for de gamle – vinduer, der giver godt
lysindfald, mindst vedligehold og stor holdbarhed. De er her nu! Udendørslamper: Efter at kommunens belysning her er udskiftet til
nye flotte lamper, var det på tide også at få nye lamper ved mellemgange, kældertrapper
og på materialegården. Det blev kvart-kugle-kobber-lamper. Specielt på
materialegården, hvor der nu også er lys på ”havesiden”, er forskellen
markant. Værkstedsudlån: Nøglen skal fremover reserveres og hentes på
kontoret. Retssag: Efter mange klager over høj musik og støj fra
en enkelt lejlighed, har ejerforeningen måttet gå til retten med krav om
fraflytning. Der er i 11. time indgået et forlig, så vedtægter og husorden
bliver overholdt, uden dom, og det anser vi for positivt både for ejer og
forening. Vandskader: Vi har igen i dette efterår haft vandskader, som
skyldes, at ejerne ikke renser afløbskanalerne i de hvide plastvinduer. Hvis
vinduet er åbent i regnvejr og afløbet tilstoppet, kan vandet ikke løbe ud,
men løber i stedet ned ad væggen indvendigt. Ved den slags vandskader må den
ejer, som er skyld i skaden, betale for reparation af alle de berørte
lejligheder, da forsikringen ikke dækker ved manglende vedligehold. Trappevask: Vi har opsagt rengøringsfirmaet til trappevaskog
i stedet antaget en ekstra mand, idet det giver os større fleksibilitet og forhåbentlig
bedre service. Den sidst ankomne medarbejder er Jesper Pullich, som vi har haft
som vikar, siden rengøringsselskabet sluttede. Computerklubben er lukket, da der ikke længere var nogen, der
benyttede den. Computerklubbens lokale sammenkobles med kontoret, så der også bliver
plads til både kontor, medar-bejdere og bestyrelsen. Helseafdelingen: De
metalskabe, som ikke benyttes af ejerforeningen, kan udlånes til ejere mod
depositum på kr. 100 så længe der er ledige skabe. Henvendelse på kontoret. Venlig
hilsen
God
jul og godt nytår til alle i Blåbærhaven 10.
december 2005 |
|
|