Vådt og Tungt


Startside
Indholdsliste
Søgning

Web-kort
Op
Nye opgangsdøre
Vådt og Tungt
Cykeloprydning 2006
Rensning af afløb
Måleraflæsning
Containerskiltning
Nye Vinduer
Arbejdsdag 2005
Opgangsrenovering
Flaggruppe
Begyndere og let..
Hærværk maj
Kildesortering
Til nye ejere og...
RÅD & TIPS
Opstillinger
Indkøbsvogne
Vaskerier
Oprydning
Digitalt Signal
Postkasser og døre
Udlejeregler 2010
Forhøjet aconto
YouSee
Vand/varmeopgørelse
Vand/varme-brev
Berigtigelse
A/C vand-varme 2012

 

 

Affaldssortering                                                                     November 2006

Der er kommet rigtigt mange nye beboere i Blåbærhaven, og en stor del af de ”gamle” kan ikke længere huske, at kildesortering betyder: Bio-affald, restaffald, storskrald, aviser, glas osv.

Vi har hidtil skullet sortere bio-affaldet (madrester, brugte bleer osv.) fra – til at blive båret i kælderen – før restaffaldet kunne blive kastet i skakten. Kommunen var årsag til kildesorteringen af affaldet i Blåbærhaven. Det har kommunen jo afskaffet for flere år siden.

Grunden til at vi stadig sorterer affaldet i Blåbærhaven er vores ønske om, at vi kan fastholde brug af skakterne. Det kan vi kun, hvis det er forsvarligt at lade vores ansatte håndtere affaldet fra skakterne.

Vore ansatte konfronteres dagligt med glasskår, uindpakkede bleer, halvfulde mælkekartoner, uindpakkede madrester og askebægerindhold – og her er det ikke kun fantasien, der sætter grænser –  Det gør vi også ! 

 

Derfor ændrer vi nu BIO-affald til:    Vådt & tungt affald

Det betyder, at det grønne stativ i kælderen nu også kan indeholde f.eks. potteplanter, træsko, legetøj, bleer, bioaffald og andre tunge og våde ting – alt dog stadig gerne pakket i de grønne affaldsposer.

Poserne skal som hidtil være forsvarligt lukket – også af hensyn til lugtgener. Er stativet allerede fyldt, kan du stille posen den lukkede pose ved siden af stativet.

Reklamer og aviser samt flasker og glas er der opstillet specielle containere til i begge ender af bebyggelsen, og det må ikke kastes i hverken skakten eller det grønne stativ i kælderen.

Restaffald – er, som det siger sig selv, alt det andet, som hverken er farligt, for stort eller vådt og tungt, og det kan kastes i skakten, når det er forsvarligt indpakket og lukket.

 

Storskrald

Vores containergård er en service til beboerne, hvor vi kan hensætte storskrald efter kommunens bestemmelser. Det betyder, at vi skal hensætte de effekter, der skal skrottes, i de fraktioner, som er angivet ved skiltning. Sådan og kun sådan kan vi få afhentet det gratis.

Det er en forudsætning, at der ikke hensættes byggematerialer, erhvervsaffald, håndvaske, toiletter, fliser, klinker, kemikalier, maling, akkumulatorer, fælge, dæk, og andre bildele (- et udfaset køkken er byggeaffald) – og heller ingen bio-affald.  Hvis der er nogle af disse ting i containergården, skal vi betale ca. kr. 2.500 pr. gang for at få det afhentet.

Det, som kan kastes i den store container skal være brændbart – og ikke bio. Vi betaler for tømning af denne container efter vægt – i gennemsnit kr. 2.300 pr tømning.

Derimod får vi penge for vores pap, når det er lagt fladt i de papcontainere, vi har i containergården.

Vi er klar over, at der kun skal en enkelt person til at ødelægge økonomien i vort affaldssystem. Det er ikke rimeligt, at vi alle skal betale for enkeltes ligegyldighed med vore regler.

Derfor vil der blive opsat videoovervågning, så vi kan sende regningen til de, som er årsag til, at vi får den.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte kontoret for råd og vejledning.

 

Venlig hilsen

Ejerforeningen Blåbærhaven, Bestyrelsen

 

Tilbage Start Op Næste
Ejerforeningen Blåbærhaven · Blåbærhaven 14, kld. · 2980 Kokkedal · Tlf. 49 14 56 10 · Fax 49 14 56 84
Kontoret       Bestyrelsen       Antenneforeningen      Webmaster