Den 23.
april 2008 afholdtes ordinær generalforsamling i Antenneforeningen i Byengens
selskabslokaler, Byengen 230, 2980 Kokkedal
med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning for det
forløbne år og planer for det kommende år til godkendelse.
- Aflæggelse af årets regnskab til
godkendelse.
- Indkomne forslag.
- Behandling af budget.
- Valg af bestyrelse og suppleanter.
- Eventuelt.
Antenneforeningen består af 220
ejerlejligheder, der indgår i Ejerforeningen Blåbærhaven. Stemmeafgivelse sker
med en stemme tll hver lejlighed. I generalforsamlingen deltog repræsentanter
for 55 ejerlejligheder, inkl. 8 fuldmagter. Fra administrationen deltog Lone R.
Hansen og Henrik Østerskov Christiansen.
Ad. pkt. 1: Valg af dirigent
Formand Knud Rasmussen bød velkommen
og foreslog på bestyrelsens vegne Lone R. Hansen som dirigent. Der fremkom ingen
andre forslag hvorefter Lone R. Hansen blev valgt.
Dirigenten takkede for valget og
konstaterede, at der var lovligt indkaldt ved skriftlig indkaldelse af den 2.
april 2008 og dermed var generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig.
Ad. pkt. 2: Bestyrelsens
beretning for det senest forløbne år og planer for det kommende år til
godkendelse
Formand Knud Rasmussen aflagde på
vegne af bestyrelsen årsberetning for det senest forløbne år. Beretningen
foreligger skriftlig og er vedhæftet nærværende referat.
Der fremkom ingen spørgsmål eller
bemærkninger til beretningen, hvorefter dirigenten konstaterede, at beretningen
blev taget til efterretning og godkendt.
Ad. pkt. 3 og 5: Aflæggelse af
årets regnskab til godkendelse og behandling af budget
Bo Madsen foretog på vegne af
bestyrelsen en gennemgang af Antenneforeningens årsregnskab 2007, herunder
budget og nævnte specielt, at der pr. 1.6. 2008 vil ske en mindre stigning i
antenneafgiften fra de nuværende kr. 130,25 pr. mdr. pr. lejlighed til kr.
140,00 pr. mdr. pr. lejlighed. Denne stigning sker på grund af at alle
programmer bliver lidt dyrere i det kommende år.
Nævnte endvidere på udgiftssiden
(regnskabets side 2) i alt udgifter på kr. ca. 278.00,- og oplyste at
overskridelsen skyldes den foretagede digitalisering af programmer.
Regnskabet udviste et mindre
underskud på kr. 8.580,- Der er for 2008 budgetteret med kr. 305.000,-. Bo
Madsen nævnte desuden, at Antenneforeningen har en pæn formue og foreningen har
haft en god renteindtægt.
Sluttelig foretog Bo Madsen en
gennemgang af Antenneforeningens aktiver og passiver.
Der fremkom ingen spørgsmål til det
fremlagte regnskab 2007 med tilhørende budget, hvorefter dirigenten konstaterede
at regnskab 2007 var enstemmigt vedtaget og budgettet taget til efterretning.
Ad. pkt. 4: Indkomne forslag
Der var ikke indkommet noget forslag,
hvorfor punktet udgik.
Ad. pkt. 6. Valg af bestyrelse og
suppleanter
Formand Knud Rasmussen valgt i 2006
var på valg, og havde meddelt bestyrelsen, at han ikke ønskede genvalg.
Haci Ømer Enson (lejl. 7) oplyste at
være villig til valg som formand. Der fremkom ingen andre kandidater, hvorefter
Haci Ømer Enson blev valgt som formand for en toårig periode.
Claus Thomsen valgt i 2006 for en
toårig periode var på valg, og havde oplyst kun at være til villig til valg til
bestyrelsen såfremt der ikke var andre kandidater samt at et valg ville betyde
en mindre arbejdsindsats i bestyrelsen. Der fremkom ingen andre kandidater,
hvorefter Claus Thomsen blev valgt for en toårig periode.
Bestyrelsesmedlemmerne Lars Kaas
Nielsen, Bo Madsen og Rene Mikkelsen, alle valgt i 2007 var ikke på valg.
Bestyrelsessuppleant Henrik H.
Kristensen valgt i 2007 for en etårig periode var på valg og havde meddelt at
han var villig til genvalg.
Bestyrelsessuppleant Sabri Karatus
valgt i 2007 for en etårig periode var på valg og havde meddelt til bestyrelsen,
at han var villig til genvalg.
Der fremkom ingen andre kandidater,
hvorefter Henrik H. Kristensen og Sabri Karatus blev valgt som
bestyrelsessuppleanter.
Ad. pkt. 7: Eventuelt
Rolf Svømmekjær (lejl. 177) meddelte
generalforsamlingens store tak til den afgåede formand for Antenneforeningen
Knud Rasmussen for godt udført arbejde i foreningen.
Bente Carlsen (lejl. 94) forespurgte
til bredbånd i ejendommen. Bestyrelsesmedlem Rene Mikkelsen oplyste, at som
nævnt i formandens beretning er Kokkedals Bredbåndsforsyning opløst, men der
arbejdes med nye eksterne leverandører med henblik på evt. etablering af
bredbånd i Blåbærhaven. Det oplystes endvidere at et sådan projekt vil kræve
generalforsamlingens accept.
P.t. er det de enkelte ejere, der
selv skal finde leverandør til bredbånd. Bo Madsen supplerede med at oplyse, at
det er muligt at få bredbånd via telefonstik.
Der fremkom ikke yderligere til
punktet eventuelt, hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden og hævede
generalforsamlingen kl. 21.25.
--------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------
Formand Knud
Rasmussen Dirigent/referent Lone R.
Hansen
Bilag:
|